Bogen præsenteres som en håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar, som lærer kvinder at forebygge vold før det første slag er faldet. Den handler om, at få kvinder til at sige fra i situationer, der opleves ubehagelige, om at sætte grænser, og den handler ikke mindst om kvinders selvværd eller mangel på samme og de muligheder der er for at handle så risikoen for overgreb minimeres. Den er henvendt til kvinder i alle aldre, og skal helst læses inden man har været udsat for vold. Bogen er opbygget meget pædagogisk med en blanding af teori og praktiske opgaver, den søger at aflive nogle af myterne om vold mod kvinder og er fyldt med små succeshistorier. Da bogen også er tænkt anvendt i selvhjælpsgrupper og undervisning tjener de positive historier deres formål ud fra devisen: Når andre kan, kan jeg også. Bogen afsluttes med en kort beskrivelse af Feministisk Selvforsvars historie, undersøgelser og statistikker vedr. vold mod kvinder, adresseliste over støttecentre og organisationer, der arbejder med forebyggelse af vold mod kvinder samt litteraturliste. Der er brug for bogen, om end den er lidt kedelig at læse ved at være så pædagogisk velmenende, den giver en anden vinkel på psykisk/verbalt selvforsvar end f.eks. - og jeg mener hvad jeg siger fra 1999.