Books / fiction / roman

Undskyldningen


Description


Efter Pia og Helmer er kommet overens, går de sammen på jagt efter at afdække sandheden om, hvad der skete på drengehjemmet for mange år siden. I deres bestræbelser møder de flere udfordringer og overraskelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Apr. 2018

By

By

Michael Linde Larsen

d. 24. Apr. 2018

Med afsæt i den barske hverdag på et dansk drengehjem for mange år siden, drages den unge sociologistuderende Pia ind i en række dramatiske begivenheder, som også kaster lys på hendes egen benyttelse af Facebook. En let læst historie til romanlæserne.

Historien fortælles i 2 bind. I bind 1 bevæger handlingen sig i et nutidsspor, hvor Pia forsøger at afdække sandheden bag billedet af barndomsvenindems lig, der pludselig optræder på Facebook. Sideløbende beskrives drengen Helmers hårde opvækst på et drengehjem. I bind 2 smelter de to spor sammen og Pia og Helmers veje krydses i bestræbelserne på at afdække fortidens sandheder.

Det er en stor anlagt historie med nogle interessante temaer, og ind imellem er der også afsnit som fungerer. Dog er helhedsindtrykket en rodet fortælling med mange indfald om stort og småt. Sproget er holdt i en gammeldags og distancerende tone. Handlingen og personernes dialoger og ageren er urealistiske og utroværdige. Det er svært at få tidslinjen til at hænge sammen med Helmers ophold på drengehjemmet i 1970'erne, og hans datter Katrine som en ivrig facebookbruger ca. 20 år senere.

Blandingen af betragtninger om Facebook, digital mobning, miljøforurening og børnehjem ses ikke umiddelbart andre steder. Men der findes andre bedre bøger, som beskriver et hårdt børnehjemsmiljø, fx Det syvende barn af Erik Valeur.



Information and editions