Vælg alt : digte

Titlen på Kaspar Kaum Bonnéns debutdigte er hentet i PC- og computersproget som er det betydningsunivers hans digte bevæger sig rundt i. I virkeligheden er der tale om én lang sammenhængende tekst, inddelt i sekvenser, hvor et jeg forsøger at manøvrere rundt i de digitale billeders og mediers "magnetiske kredsløb". Det er et rum jeget forsøger at afkode for betydninger og finde orden i, men som det på den anden side også har svært ved at finde sig til rette i: "Dagene hober sig op, men de vil ikke åbenbare sig for mig." eller "Jeg har ikke et sted jeg kan være,/ ikke en lysstråle jeg kan danse i,/ og indtage med min kraft." Over for denne fremmedfølelse sættes kropslighedens og subjektivitetens revolte med en anarkistisk kraft, ikke ulig den man finder i Michael Strunges tidlige digte. Herved bliver også samlingens titel tvetydig, fordi den nok refererer til computerens systemsprog, men også til det grænseoverskridende og anarkistiske som utopi. Der er sproglig vitalitet og en fin billedskabende evne i KKB's digte, men ikke mindst er det forsøget på at skrive i lange, strømmende forløb som gør indtryk. Her er ikke det berøringsangste og lidt puritanske forhold til sproget som man finder i meget lyrik for tiden, og det er meget befriende.

Read the full assessment