Bogen henvender sig til nuværende og kommende vejledere samt skolernes ledelse. Beslutningstagere længere oppe i systemet kan også have glæde af at læse den med henblik på at kvalificere deres valg.
Forfatterne, der har deres daglige virke ved Professionshøjskolen, beskriver vejledernes opgave med at støtte lærernes udvikling af praksis både på kort og langt sigt. Det skal ske i overensstemmelse med den enkelte skoles indsatsområder og under hensyn til den enkelte lærers kompetencer. Sproget i samtalerne skal være professionelt, formen struktureret, og vejledningen skal støtte læreren i selv at reflektere sig frem til nye indsigter. Det kan virke overvældende. En væsentlig pointe er da også at vejlederne, i samarbejde med ledelsen, får beskrevet deres funktioner, de rammer vejledningen gives indenfor samt får afklaret, hvilke ressourcer, der skal sætte af til arbejdet. Afsluttende findes nogle eksempler på vejledningssamtalens karakter i praksis. Disse eksempler giver en oplevelse af, at vejlederen nemt kan komme til at udføre ledelsesopgaver, særlig hvis vejledningen er mere eller mindre uønsket af lærerne.
Dialog i skolens vejledningsarbejde : coaching for AKT-vejledere og andre ressourcepersoner, 2012 og Lærer og vejleder : om pædagogiske retninger, vejledningsstrategier og vejledningsteknikker, 2012 er om samme emne, men bøgerne supplerer mere, end de erstatter hinanden.
Teksten er en meget fin inspiration til at afklare vejledernes rolle og funktioner.