Mørke digte med smukke stregtegninger om en psykisk syg mors vej tilbage lyset. Til læsere af litteratur med håb.
Centrallyriske digte, der danner en sammenhængende, personlig fortælling om en kvinde, der bevæger sig fra et psykisk mørke til en form for lys og accept. Man fornemmer en stor sorg, der har at gøre med kvindens indlæggelse på en psyk., hvorfor hun er adskilt fra sit barn. I digtet ’Hvad laver jeg her?’ beskrives et diffust nulpunkt: "Hvad laver jeg her? / hvad i al verden laver jeg her? jeg må ud / jeg har noget jeg skal nå (…) der var noget jeg skulle / jeg ved det / hvor var det? / børnene, maden / hvor blev maden af?" Digtene kredser om moderen som tema, om sorg, psykisk sygdom m.m. Stine Michel har selv lavet stregtegninger til digtene og der arbejdes grafisk med farverne rød, sort og hvid. Undervejs optræder der duer og det samme morgenritual som en indre monolog: "Se / blinke / ånd ud / ånd ind / tjek hjertet".
Digtene taler vedkommende og ganske ubehageligt fra et eksistentielt nulpunkt, det totale mørke, men peger også på lyset til sidst. Tegningerne og det grafiske arbejde er en velfungerende visuel udvidelse af digtene.
Stine Michel peger selv på (og citerer undervejs fra) Inger Christensen Samlede digte Desuden nævnes bl.a. Olga Ravn og Ursula Andkjær Olsen som inspirationskilder, og læseren kan selv gå på opdagelse i disses værker og forfølge temaer som moderen, sorg, psykisk sygdom, eksistens.