Vildfarelsen

Vil du se verden gennem et par sortseende øjne, så læs disse digte om en sårbar mand med dødslængsel.

Centrallyriske digte, hvor et mandligt, lidende jeg taler. Digtene står på upaginerede sider med et til to vers per side med teksten sat øverst oppe; resten af siden er efterladt hvid og tom. Tomheden er en gennemgående følelse i digtene, hvor de første sider lyder således: "jeg forstår ikke / at det varer så længe at dø // disse ubønhørlige forandringer / af et menneskes celler // så fuldstændigt smertefuldt // jeg græd ikke / da min mor døde // jeg tror ikke / at jeg var ked af det // dette forkrampede blod / min vil jeg ikke tale om // jeg ved ikke / hvad jeg gør når jeg græder // jeg ved ikke hvordan jeg har det". Undervejs kredses der om jegets (anorektiske?) besvær med at spise og drikke, mislykkede forhold til kvinder og en manglende, men selverkendt evne til at kommunikere med og kere sig om andre: "tænkte du dig ordentligt om / talte du ikke med mig om dine problemer".

Digtene er som en koncentreret kugle af depressiv, patosfyldt sorg, til trods for enkelte indslag af humor og håb. Bogens opsætning virker gennemtænkt.

Andre digte om den anorektiske, sårbare mand med dødslængsel findes hos Søren Fauth i Digt om dødenJeg må ikke begynde på nogetVore mødre dør og Thomas Lagermand Lundme Jeg må ikke begynde på noget. En anden stærk digter, som skriver om meningsløshed og dødslængsel samt tabet af forældrene er Claus Handberg i Vore mødre dørAndre digte om den anorektiske, sårbare mand med dødslængsel findes hos Søren Fauth i Digt om døden og Thomas Lagermand Lundme . En anden stærk digter, som skriver om meningsløshed og dødslængsel samt tabet af forældrene er Claus Handberg i Vore mødre dørAndre digte om den anorektiske, sårbare mand med dødslængsel findes hos Søren Fauth i Digt om døden og Thomas Lagermand Lundme Jeg må ikke begynde på noget. En anden stærk digter, som skriver om meningsløshed og dødslængsel samt tabet af forældrene er Claus Handberg i .

Read the full assessment