Velfortalt og grundig biografi om polarforskeren Knud Rasmussen, hvor beretningen om hans liv på fremragende vis væves sammen med en overordnet fortælling om datidens tankemæssige strømninger. For læsere med interesse for Rasmussen, polarforskning og Grønland.
Professor emeritus Kirsten Hastrups bog om polarforskeren Knud Rasmussen udkom oprindeligt i 2010 og blev en succes hos både anmeldere og publikum. Bogen udmærkede sig ved både at være en fortælling om Rasmussens liv og om hvad der drev ham mod Grønland og samtidig, på et mere overordnet niveau, fortalte om de tankemæssige strømninger, der prægede tiden omkring år 1900. Rasmussen livshistorie er således vævet ind i en større fortælling om bl.a. kolonialisme og videnskab. Nærværende 2. udgave indeholder nyt forord og er i et større format på 28x25 cm, men er tekstmæssigt og billedmæssigt identisk med 1. udgave.
Hastrup fortæller veloplagt om en nærmest mytisk skikkelse i Danmarks historien, og kommer godt rundt om personen. Bogen er let at læse, og sammen med de mange velvalgte fotografier, gør det læsningen til en fornøjelse.
Andre gode biografier er fx Kongen af ThuleManden bag helten : en biografi om Knud Rasmussen og Manden bag helten : Knud Rasmussen på nært hold, som har mere fokus på privatpersonen RasmussenAndre gode biografier er fx Kongen af Thule : en biografi om Knud Rasmussen og : Knud Rasmussen på nært hold, som har mere fokus på privatpersonen Rasmussen.