I denne novellesamling brillerer Hercule Poirot, hver gang med Kaptajn Hastings som en uvidende og tåbelig tilskurer; en af gåderne bliver Hastings bedt om at løse, det mislykkes selvfølgelig, uden at han dog opdager det, og trods hans kludren løser Poirot den telegrafisk på grundlag af enkelte rapporter. Novellerne virker lidt kedelige og uinteressante, de fleste er så forfærdelig konstruerede, f.eks. er en madelevator nærmest "hovedvidne" i historien om mordet på en italiensk adelsmand. Måske skyldes kedsomheden en overdosis, det er næsten alt for meget med så megen perfektionisme og genialitet. Bogen hører bestemt ikke til de bedste i forfatterskabet og anskaffelse/genanskaffelse må afhænge af bogkontoen.