Digtene »handler« egentlig ikke om noget konkret, men giver i dunkle og lyriske vendinger udtryk for de ofte uudsigelige tilstande som kærlighed, følelser og poesi. De enkelte digte står ikkealle lige klart gennemskuelige, og fortolkningerne af dem kan derfor være mange. Det skyldes til dels også at han bruger mange symbolladede metaforer, f.ex. »landskabets pæl af ubevidste stjerner«og »en blågudspande«. Det kan også synes som om alle digtene ikke hænger indbyrdes sammen, således at digtenes bærende tema og idé egentlig kan være svær at finde. Dette være ikke sagt som enkritisk indvending, for de enkelte digte vidner om forfatterens fine sprogsans, f.ex. bruger han i digtet Skumring ord som ordløse, stumme, blå, længselsfødte, kirkerum, ord der alle fanger enskumringsstemning. Og et udtryk som: Poesiens stjerne gynger i tjørnehækkens eventyr, barndom, er da smukt! - Hovedindtrykket af denne formodede lyrikdebut er, at det er en krævende, men spændendedigtsamling for den trænedelyriklæser.