Det fille, det falle

Folkeeventyrene har i tidens løb tiltrukket mange illustratorer, og nu prøver Peter Kielland kræfter med 9 eventyr. Genrens tiltrækningskraft beror til dels på de meget visuelle pointer ogmoraler. Men også det sorthvide verdensbillede i eventyrene passer fint til tegnernes udtryksform. Kielland tegner i en grov streg (svarende til de grovkornede løjer i eventyrene) med så kraftigekonturl injer, at billederne undertiden kan minde om træsnit. Det enkelte sideopslags dekorative effekt får ind imellem lov til at dominere på bekostning af billedsidens formidling af indholdet.Men stort set er omplantningen af eventyrene til tegneseriemediet vellykket, med særlig vægt på de mediespecifikke virkemidler. Fortolkningerne er loyale, ikke specielt originale, og spænder(ligesom eventyrene) fra det platte til det poetiske, og fra det pjattede til det pudsige. Jeg kunne godt have ønsket mig et noget mere perspektivrigt udvalg af eventyr. Men inden for sine rammerer der tale om en usædvanliggennemarbejdet udgivelse, hvor alle elementer (forsidelayout, papirkval itet, mv.) arbejder sammen om at få form og indhold til at danne en harmonisk helhed. Etefterord fortæller om albummets tilblivelse. Eventyrene kan læses fra 12 år - men henvender sig primært til voksne i kraft af det krævende billedsprog.

Læs hele vurderingen

Forholdsvis kort tid efter udgivelsen af andet bind Eventyr evergreens, hvor Lars Bering Haarup stod for tegnesiden, kommer nu et andet eventyrligt album fra Rune T. Kidde. Denne gang har den,i tegneseriesammenhæng, garvede rotte slået sig sammen med en anden af slagsen, nemlig Peter Kielland. Igen er det eventyret, der må stå for skud fra H.C. Andersens Nattergalen over et par Grimmeventyr, et italiensk og nogle danske folkeeventyr for at ende med fablen om Kyllerylle. Kidde er knap så fabulerende her som i sine Evergreens, han er mere tro mod forlægget, end vi er blevet vanttil. Udsvingene forekommer mere i Kiellands groteske streger, de knudrede figurer, de skæve vinkler og den stærke brug af kontrasten sort/hvid. Som de to tegner og fortæller, er man nok entenfrastødt eller tiltrukket af det. Jeg tilhører nok for det meste den sidste gruppe og det tror jeg også nogle elever fra omkring 7. kl. og opefter gør.

Læs hele vurderingen