Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De sorte hullers klub


Beskrivelse


Max får et kørekort af sin mor, hvis han starter i en samtalegruppe for ensomme unge, selvom han slet ikke synes, at det er noget for ham. Der møder han et nyt og stærkt fællesskab. Rørende og stærk ungdomsroman.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 2024

af

af

Irene Gitz Christensen

d. 19. jan. 2024

Max får et kørekort af sin mor, hvis han starter i en samtalegruppe for ensomme unge, selvom han slet ikke synes, at det er noget for ham. Der møder han et nyt og stærkt fællesskab. Rørende og stærk ungdomsroman.

Da den 18-årige Max møder Sylvia i gruppen for ensomme unge, bliver han straks forelsket i hende, selvom Sylvia venter på et nyt hjerte og er dødssyg. I gruppen skal de mødes hver torsdag og hver især fortælle om, hvorfor netop de synes, at livet er svært. De døber sig selv "De sorte hullers klub" og snart lærer alle de unge hinanden at kende, på både godt og ondt, og finder et stærkt fællesskab med hinanden. Max kæmper med at turde være ærlig om, hvem han er, men finder ud af, at de alle gemmer på hemmeligheder og løgne.

Fantastisk velskrevet og fængende roman for unge, om et spirende fællesskab, der afprøves, styrkes og viser sit værd, når det virkelig gælder. Forfatteren beskriver meget præcist følelsen af at være forkert og udenfor, og at kæmpe med at turde at stå ved sig selv og sin egen utilstrækkelighedsfølelse. Det er meget sandsynligt, at mange unge ville kunne spejle sig i denne gruppe af ensomme mennesker.

I En flænge i himlenEt hjerte til Maria er der samme udgangspunkt, en forelskelse mellem to unge, der (i det tilfælde) begge er syge. I den ældre Et hjerte til Maria venter en unge pige også på et donorhjerteI En flænge i himlen er der samme udgangspunkt, en forelskelse mellem to unge, der (i det tilfælde) begge er syge. I den ældre venter en unge pige også på et donorhjerte.