Sebastians kærlighed er hans mor, billedkunstneren Carla, som han elsker med en altopslugende lidenskab og smerte. Alle hans tanker og handlinger er rettet mod hende i håb om at få hendeskærlige opmærksomhed. Da hun dør ved en ulykke, som han indirekte er skyld i, går han i stykker. For at opveje tabet og ensomheden og få én at elske, bortfører han 9-årige Masja. Han er da selv kunet stort barn. Som i forfatterskabet som helhed og i romanen: Hva'for en hånd vil du ha', 1987, i særdeleshed, er det det selvudslettende barns hudløse smerte i kampen for at opnå dennarcissistiske mors uopnåelige kærlighed, der er det centrale tema og dét, som samtidig er forfatterskabets varemærke og kvalitetsstempel. Andre temaer i romanen er kunstnerens dilemma mellemkunsten og familielivet, samt de noget rodede familieforhold børn bliver ofre for. I det hele taget svigtes børnene over en kant. Fraværet af voksent ansvar er skræmmende. Personerne er denne ganghentet i kunstnerkredse og detvelstillede borgerskab i København, og trenden er, som den skal være i begyndelsen af 90'erne, hvis man er in. Sebastians kærlighed vil utvivlsomt leve op til VitaAndersens læseres forventninger.