Bøger / skønlitteratur til børn

Ida bliver bange


Beskrivelse


Billedbog. Ida sidder i sin seng, og der er mørkt. Pludselig kan hun se en masse bimse himstergimser, der vimser. De kravler på hende, og hun skriger. Himstergimserne bliver så forskrækkede, at de tænder lyset. Og så er der heldigvis kun en natsværmer tilbage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2016

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 11. mar. 2016

Ida er et skønt bekendtskab, og hun kan både være vred, stille, bange og glæde sig, i fire nye billedbøger om Ida. For 2-4-årige.

Inger Tobiasen er forfatter og illustrator til mange børnebøger. Der er nu 8 bøger om Ida, det er små hverdagsdramaer og -historier. I "Ida er vred" er yndlingstøjdyrets hale faldet af, og Mor har syet en ny på. Det er helt forkert synes Ida, der er meget vred, men også ked af det, "der, hvor ingen kan se det". I "Ida bliver bange" sidder Ida i sin seng og der er helt mørkt. Hun kan se bimse himstergimser i mørket. Lyset tænder heldigvis, da det bliver for uhyggeligt. I "Ida glæder sig" har hun fødselsdag, og hun glæder sig til at pakke en gave op. I "Ida er stille" læser Ida billeder i en bog og hun forestiller sig, hvordan de kommer ud af bogen.

Fire søde og eftertænksomme historier, der er små nedslag i det lille barns hverdag og følelsesliv. De er underfundige og sprudlende, og selvom teksten er kort og billederne enkle, er der masser af plads til fantasi, følelser og sjove ord, der ligger godt i munden, som fx bimse himstergimser, der dimser. Tegningerne er sort-hvide, farvelagt med to-tre farver, alt efter historien. I "Ida er bange" er siderne sorte med hvid skrift. Tekst og billeder fungerer godt sammen. Billedsiden viser meget præcist Idas følelser.

Bøgerne har noget af den samme charme og hverdagsdrama som Kaj-bøgerne, fx Kaj er farligWilli er sur. De minder om Willi-bøgerne, fx Willi er sur, der også er illustreret af TobiasenBøgerne har noget af den samme charme og hverdagsdrama som Kaj-bøgerne, fx Kaj er farlig. De minder om Willi-bøgerne, fx , der også er illustreret af Tobiasen.