Bøger / faglitteratur / erindringer

"For dagen vil komme hvor vi er fri"


Beskrivelse


Ewald Kavens (1921-2000) beretning om otte år i Bützow-Dreibergen i det daværende DDR fra 1954. Det var straffen for hans arbejde inden for trossamfundet Jehovas Vidner. Med to beretninger om andre som var indsat samme sted.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2017

af

af

Hamide Kara

d. 22. aug. 2017

Fængselsberetninger fra 2 samvittighedsfanger under DDR-diktaturet. For biografilæsere der vil læse om DDR's behandling af Jehovas Vidner.

I 1950'ernes DDR forfulgte og arresterede man Jehovas Vidner, heriblandt Meta Kluge og Ewald Kaven. I 2 separate bind gengives Kavens ophold i mandeafdelingen og Kluges i kvindeafdelingen i fængslet Bützow-Dreibergen. "Som om vi havde en smittefarlig sygdom. Anstaltsledelsen var hundeangst for vores åndelige styrke. (...) Ja, alle kendte til vores åndelige indstilling og frygtede den. Derfor blev vi nu totalt isoleret." Trods den diskriminerende kriminalisering er trossamfundet stærk og finder trøst i troen. "Jeg fulgte "den rette vej", men på en helt anden måde end disse gudsforagtere forestillede sig. Jeg forkyndte stadig Guds rige, det man havde straffet mig så hårdt for (..) Ophøjelsen af Jehovas navn og hævdelsen af sandheden i hans ord er mit livs faste omdrejningspunkt." De personlige beretninger gengives af historikerne Falk Bersch og Hans Hesse og bøgerne er udstyret med historiske fotos, noter, ordliste over religiøse begreber som anvendes af trossamfundet, kronologisk oversigt samt bibliografi.

Bøgerne beskriver forfølgelses- og modstandshistorierne med et lettilgængeligt sprog. Historikernes forskningsmateriale og dokumenterede kilder er god støtte til de indsattes udsagn.

En anden beretning fra et Jehovas vidne er: Med glæden i behold.



Informationer og udgaver