Lille letlæst selvbiografi af den herboende somaliskfødte læge Fatuma Ali, (f. 1950). Hun kommer fra yderst velstillede kår og har ført en omtumlet og kosmopolitisk tilværelse langt fraforestillingen om den typiske indvandrers baggrund. I en korfattet og springende stil beretter hun om sit liv og de talrige tilfældigheder, der har styret det. Som datter af en fremtrædendepolitiker bor hun barndommen igennem skiftevis hos ham i hovedstaden, og hos sin mor eller en anden af faderens koner i landsbyen. Hos moderen kommer hun ud for den traumatiske oplevelse at bliveomskåret. Hos faderen går hun i en italiensk katolsk skole, hvor hun klarer sig fint, og som 14-årig bliver hun sendt til Moskva for at videreuddanne sig. Det bliver bl.a. til en lægeeksamen, etrent venskabeligt ægteskab med en somalisk medstuderende, en søn og et umuligt kærlighedsforhold til en russisk jøde. Med sin mand bosætter hun sig på den arabiske halvø, men ægteskabet holderikke. Fatuma Ali slår sig derefter nedi Danmark med sin søn, og de har nu boet her siden 1977. Fatuma Ali skriver i et ligefremt og til tider opremsende sprog, og hun leverer ikke på nogen mådestor litteratur. Det er en sympatisk bog, der bæres igennem af hendes engagement, og den kan bl.a. bruges til at vise noget om kultursammenstød og at invandrere og flygtninge ikke er én homogengruppe, men at hvert enkelt individ kommer med sin egen personlige livshistorie.