Bøger / faglitteratur / opskrifter

10 ugers boost


Beskrivelse


Slankebog for dig, der ønsker at få styr på din vægt, tage ansvar for din sundhed og øge dit energiniveau. Din nye livsstil skydes her i gang med 10 uger, der giver dig de bedste betingelser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2023

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 14. apr. 2023

Slankebog for dig, der ønsker at få styr på din vægt, tage ansvar for din sundhed og øge dit energiniveau. Din nye livsstil skydes her i gang med 10 uger, der giver dig de bedste betingelser.

Bogen har fokus på vægttab, der opnåes ved at man igennem 10 uger i sit daglige indtag skifter mellem 1500 og 850 kalorier, for således at booste sin forbrænding. Desuden behandles en række områder, der har betydning for at bibeholde vægtabet, fx træning, motivation, vaneændring og praktisk planlægning. Bogen indeholder en stor illustreret opskriftssamling med ugeplaner og indledes med en test. Forfatterne er begge uddannet indenfor sundhed og ernæring og driver klinik sammen. Bogen er en revideret udgave af Frk. Skrump, der udkom i 2016.

Uhøjtidelig og praktisk anvendelig slankebog, der med sin vinkling af det mentales betydning går et spadestik dybere. Opskrifterne er nemme at gå til og bogens opbygning fungerer godt. En inspirerende og læsevenlig oplevelse.

I forhold den tidligere udgave er der ændret let i flere kapitler, mens andre dele står urørt eller med smårettelser. Bogen har fået en ny titel og forside, opskrifter er tilføjet, og hvor der før var farvefotos ved bogens øvelser er der nu tegnede illustrationer. Forfatternes øvrige udgivelser kan, ligesom Spis dig stærk, let og mæt, anbefales, hvis man ønsker vægttab og livsstilsændring.