Film / fiktion / socialrealisme

100 streets


Beskrivelse


Engelsk drama fra 2016 om tre mennesker fra tre forskellige sociale klasser, der alle bor indenfor 100 gader af hinanden i London, og som alle, på hver deres måde, kæmper mod både livet og døden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2017

af

af

Ricki Elsgaard

d. 11. apr. 2017

Engelsk drama fra 2016 om tre mennesker fra tre forskellige sociale klasser, der alle bor indenfor 100 gader af hinanden i London, og som på hver deres måde kæmper mod både livet og døden.

Indenfor 100 gader af hinanden bor tre mennesker. Den feterede ex-rugbyspiller Max, der kigger lidt for dybt i flasken og andre kvinders udskæringer, og derfor har problemer på hjemmefronten. Den livsglade, hjælpsomme og positive taxachauffør George, der involveres i en bilulykke og har svært ved at genfinde sit positive sind, og endeligt den unge Kingsley der kæmper for at komme ud af sit ungdomskriminelle miljø og øjner en chance da han møder en aldrende skuespiller.

På trods af habile skuespillere i stort set alle roller bliver filmen aldrig rigtigt vedkommende. Historien om den unge Kingsley står stærkest og måtte gerne have fyldt mere, mens historien om Max er unødvendigt overdramatiseret. Filmen fik generelt dårlige anmeldelser og fik ikke biografpremiere i Danmark.

Strukturen i denne såkaldte ensemblefilm findes også i den fantastiske Magnolia der har betydeligt mere dybde i sine personkarakteristikker og derfor fremstår mere helstøbt og vedkommende.