Bøger / faglitteratur til børn

1000 fodboldtrøjer


Beskrivelse


Fodboldtrøjen er omdrejningspunkt for fortællinger fra fodboldens verden, og der beskrives mere end 1000 klub- og landsholdstrøjer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2013

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 9. okt. 2013

En bog for dedikerede fodbold-entusiaster. Kan bruges til både store og små drenge og piger. Jeg forestiller mig den også brugt til skoleopgaver.

Bamsetyk bog med mere end 1000 fodboldtrøjer, "170 legendariske trøjer" og "850 fodboldtrøjer fra hele verden". Fodboldtrøjen er omdrejningspunkt for fortællinger fra fodboldens verden. Her er fx den legendariske nr. 10 som Brasiliens Pelé bar. Der er de azurblå figursyede italienske trøjer fra de firdobbelte verdensmestre, og et afsnit om den tyske trøje har overskriften "Genforenet og multietnisk". Her er "Girl power" i USA med kvindernes landshold, hvor Brandi Chastain kommer på forsiden af bl.a. TIME og Newsweek, da hun flår sin trøje af indtil en bar sports-bh, fordi hun scorer et afgørende straffespark mod Kina ved World Cup for kvinder 1999. Der er klubhold som Liverpool med slagsangen. "You'll will never walk alone", og en drage pryder trøjen fra FC Porto. Der er naturligvis også et oversigt over fx de danske trøjer anno 2013, det gælder både landshold og klubhold. Nyttige register over klubnavne til opslag. Alle oversigter over trøjer er opdateret til 2013. Som en slags optakt til VM 2014 historien om den brasilianske fodbold-komet Neymar, der som en hyldest til Romario spiller i trøje nr. 11.

Ingen andre fodboldbøger som denne alene om fodboldtrøjer.

Nok mest et kuriosum for fodboldnørder, men sikkert et mindre publikum af store og små drenge på mange biblioteker.