Bøger / skønlitteratur til børn

12 måneder


Beskrivelse


Billedbog. Med et opslag for hver måned i året følger vi årstidernes skiften sammen med drengen Sebastian og hans hund Basse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2011

af

af

Ole Laursen

d. 8. apr. 2011

Kan anvendes til at samtale med børn i alderen 3-6 år om månederne, årstider og årstidernes skiften og naturen. Bogen tager formentlig udgangspunkt i den hollandske natur og kulturlandskab med fx en tulipanmark, men alt vil være genkendeligt også for danske børn. Bøger om årstider og månederne er der som regel god brug for på bibliotekerne.

Drengen Sebastian mødte vi første gang i Sebastian bor på en bondegård (11/08) Her dukker han op igen i en billedbog, hvor vi følger ham og hunden Basse med et opslag for hver måned i året. Vi ser ham løbe på skøjter, finde påskeæg i haven, se efter fugle på en sø, plukke brombær osv. Bogens tegninger er i en velkendt lidt grov og "sjusket" streg, som vinder ved nogle gennemlæsninger, og bogen er som helhed en stemningsfuld lille beretning om årstider, naruren og månederne, selv om forsiden måske er en smule kedelig. Der er ikke nogen sammenhængende historie, men "nedslag" i de enkelte måneder. Bagest i bogen en oversigt over månederne og de dertil hørende årstider.

Et år med Skipper (06/38) og Året rundt - sjove rim for børn (11/06) er to andre eksempler på billedbøger med tekster om årets måneder. 12 måneder er lidt anderledes i sit udtryk end de to førnævnte.

Ganske habil og enkel lille historie om emnerne årstider og måneder - et emne, børnebibliotekerne har en pænt træk på.



Informationer og udgaver