Bøger / faglitteratur til børn

1960'erne


Beskrivelse


Beskrivelse af 18 internationale begivenheder som opførelsen af Berlinmuren, Cubakrisen, mordet på John F. Kennedy og kulturrevolutionen i KinaDesuden om 3 danske begivenheder: første atommarch, frigivelsen af p-pillen og premiere på den første Olsenbandefilm.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2009

af

af

Jesper Holtoug

d. 26. jan. 2009

Et bredt og kalejdoskopisk kig ind i 1960'ernes årti. Egner sig som del af større temaarbejde eller som delelement af projektopgave. Bogen er så bred og altfavnende, at den ikke undgår en vis overfladiskhed, men som appetitvækker fungerer den fint. Især egnet til børn over 13 år. Emnet er i sig selv så attraktivt, at bogen ikke kræver yderligere formidling.

Bogen kan beskrives som 21 opslagstavler med småklip af forskellig art. De 21 afsnit er yderst forskelligartede, idet de breder sig over emner som storpolitik, medicin, kunst, teknologi og kultur. Sammenligningen med opslagstavler skal tages bogstavligt, idet de små faktabokse, kalenderbladene, kildehenvisninger, fotos mm. er "sat op" med digital tape og tegnestifter. Dette giver et levende, men samtidig også et bevidst uroligt indtryk. Hovedteksten i de enkelte afsnit er klar og sober tale med et udmærket informationsniveau.

Der findes mange serier om dette århundredes årtier, som minder ganske meget om denne. Bogen her har nok sin egen stil, men tilføjer ikke noget afgørende nyt.

Klar og velkomponeret billedfagbog om et emne, der er særdeles efterspurgt både til nysgerrighedslæsning, fælles temaer og individuelle opgaver. Fascinationskraften af 1960'erne er usvækket.



Informationer og udgaver