Bogen henvender sig især til børn og unge. For voksne fodbold-fans er VM allerede overstået, når bogen er på biblioteket, og bogen er især kendetegnet ved et layout med mange farvefotos af stjerner osv., som vil tiltale førstnævnte målgruppe.
FIFA's officielle kampprogram og udgivelse i forbindelse med VM i fodbold i Sydafrika 2010. I format og layout minder den en del om de danske fodbold-årbøger med meget grafik, farvefotos, faktabokse og hvor halvdelen er tekst. Der fokuseres på, at VM for første gang foregår i Afrika og selvfølgelig med et flot og klædeligt billede af Mandela i bogen. Herefter står der alt, hvad der er nødvendigt at vide om de forskellige lande, gruppeinddelinger, stadions og kampprogram. Bagerst findes den obligatoriske VM-historie med diverse slutspil og verdensmestre foruden anden statistik.
I bibliotekssammenhæng den første bog om VM i Sydafrika 2010.
Nu er VM i fodbold næsten overstået, så bogen er lige sent nok på den i forhold til voksne læsere. I voksensammenhæng er VM-bøger a la legendariske Per Høyer Hansens fra 1980'erne og 1990'erne mere dybtgående og reflekterende, mere interessante. Bogen er mest relevant i børne- og ungdoms sammenhæng pga. sit layout og de mange farvefotos af forskellige stjerner.