33 digte

33 digte fra en tilværelse, hvor virkeligheden poetiseres og besjæles med undren, vrængen og tvivlen. Til læsere af dansk lyrik fra modernismen og frem.

Jess Ørnsbos digte rummer døden og aldringen, ægteskabet, samfundet og dets hastige forandringer. De kommer omkring den digitale virkelighed på Facebook, men runder også de fodspor et langt ægteskab sætter på et trægulv. Ofte begynder det med en undren over et fænomen som fx i "Valmuer", hvor der står: "Hvornår kom disse vildledte blomster/ ind i huset" og herfra udfolder JØ en række universelle spørgsmål gennem digteriske greb som besjæling og metaforer.

JØ har i høj grad sin egen måde at anskue virkeligheden på, og som nyeste værk i et langt forfatterskab skiller "33 digte" sig ikke umiddelbart ud. Side om side med klichéerne står metaforerne originalt frem uden frygt for at bevæge sig ud i det abstrakte, hvor man læser med ørerne og lader fortolkninger associere løst. Enkelte gange når han med sit kompromisløse billedrige sprog ind til kernen - som her, hvor han beskriver det at lade sig opsluge af sin smartphone: "Men så/ sjyrps du er på/ altså næseborenes frekvens skifter/ du skælver i dit eget reagensglas". Andre gange er sproget mere uklart. Dog er JØs personlige stil tilstede i hele samlingen.

JØ minder i sit billedsprog om en anden poet - Viggo Madsen, men de er også modsætninger. VM skriver i en munter tone, mens JØ arbejder med vreden og sarkasmen.

Læs hele vurderingen