Bøger / faglitteratur / kogebøger

40 supper


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2002

af

af

Liselotte Henriksen

d. 16. sep. 2002

Opskrifter på supper finder man i alle almene kogebøger og ser man på hylden er der såmænd også et godt udvalg af særlige suppekogebøger. Bare inden for de seneste tre år finder man f.eks. Suppe på 100 måder (1999), Lise-Lotte Norups suppebog (2000) og Alverdens supper (2000). Dette nyeste skud på stammen rummer, som de andre, klassiske sager, men først og fremmest forfatterens egne creationer med det lille overraskende touch, som gør det hele mere interessant. Opskrifterne er enkle nok, men de specielle ingredienser, som er en forudsætning for touch'ed, kan måske være lidt svære at opdrive i Vojens eller Vordingborg. Det kan måske også afskrække nogle, at de fleste af opskrifterne som noget ganske naturligt forudsætter, at man har en (ande-, fiske-, grønsags-, hummer-, hønse- eller kalve-) fond ved hånden, men dem laver man let efter bogens anvisninger. Orker man ikke helt at lave de lækre sager kan man i alt fald glæde sig over de smukke farvebilleder, hvor supperne og det interessante tilbehør er serveret på smukkeste vis på unikke glastallerkener.