70 epifanier : prosadigte

Titlen på denne samling prosadigte af Klaus Rifbjerg, som markerer forfatterens 70-års fødselsdag, rummer en klang af noget ophøjet, religiøst som man mindst af alt forbinder med KR. I bogens indledning gives der da også en mere nøgtern, leksikal definition af begrebet: "Pludselig intensiv oplevelse, fx af det trivielle og banale." De korte tekster, der sprogligt har lyrikkens fortættede præg, er punktnedslag i dagligdag og erindring. Det er en hyldest til det nære og troen på det formålstjenelige og rationelle, men samtidig med en "epifanisk" sans for det øjeblik hvor fremmedheden og dæmonien viser sig under det velkendte og fortrolige, og hvor teksten pludselig skifter retning og fokus. Forgængeligheden og døden er aldrig langt væk som en indbygget forældelse i ting, natur og mennesker: -"et memento mori over alle blanke nikkelstyr og alle glade cykelpir fra starten, -". Alle de velkendte Rifbjerg-temaer er til stede for fuldt udtræk i disse tekster om den guddommelige hverdag: barndommen, kønnet, krigen, det fysiologiske, fuglene - og vel at mærke til stede med en sanset konkretion og sproglig nerve som er usvækket her 45 år efter debuten. Bogen i sig selv er en æstetisk nydelse, forsynet med akvareller af Arne Haugen Sørensen.

Læs hele vurderingen