"Og sådan er der så meget". Sådan slutter så fint én af novellerne i denne posthume udgivelse af Klaus Rifbjerg. En samling af 15 noveller om kvinder. For en bred målgruppe, som er alle der gerne vil nyde Klaus Rifbjergs skarpe pen.
En samling af noveller, der alle har kvinder i hovedrollen, ofte midaldrende eller ældre. Fælles for kvinderne er at de oplever noget, der får dem til at ændre noget grundlæggende ved dem selv. Det kan være noget udefrakommende som fx krig, eller det at blive mor. Novellerne bærer alle navn efter en kvinde, som fx "Augusta", "Ulla" eller ""Sara og Irmgard". Selv novellen "Pete" er om en kvinde, som i virkeligheden hedder Petrine. Klaus Rifbjerg døde i 2015 og denne novellesamling udgives posthumt af forlaget.
"Dametur" er stilsikker, og som altid hos Rifbjerg, evigtgyldig litteratur af høj kvalitet. Hans stil er humoristisk og ligefrem og Rifbjergs evne til at portrættere mennesker der konfronteres med virkeligheden, fornægter sig ikke her. Stærk og fin litteratur.
Rifbjerg kan ikke sammenlignes med andre end Rifbjerg selv. Der er et stor forfatterskab at nævne, derfor kan nævnes hans seneste novellesamling BesatJordbær, som tager udgangspunkt i besættelsen, samt romanen Jordbær, der også portrætterer en handlekraftig kvindeRifbjerg kan ikke sammenlignes med andre end Rifbjerg selv. Der er et stor forfatterskab at nævne, derfor kan nævnes hans seneste novellesamling Besat, som tager udgangspunkt i besættelsen, samt romanen , der også portrætterer en handlekraftig kvinde.