Parisisk spleen

Baudelaire: Le Spleen de Paris udkom på fransk 1869, 2 år efter digterens død. Oversat til dansk 1918 af Kai Hoffmann og Chr. Rimestad. I 1956 kom en forkortet udgave med forord og noter afPaul La Cour. Nærværende samling har samme oversættelse, men sproget er tilpasset 1986. Baudelaires hovedværk er: Les Fleurs du Mal (Syndens blomster), men samtidig anses han for at være en af deførste, der skrev prosadigte. I Parisisk spleen arbejdes med en surrealistisk symbolisme, som siden har dannet skole, f. eks. ses en påvirkning frem til både det absurde teater og le nouveau romani 50' og 60'ernes Paris. Består af 50 prosadigte af forskellig længde og indhold. Vi møder satire over menneskelivet, fornemmer kærlighedens mangeartede ansigter, hvor den menneskelige naturbalancerer mellem to yderpunkter: hæslighed og skønhed. Sensualiteten hyldes og de fattige og udstødtes livsværdier sættes højere end det stive borgerskab. Baudelaire var en kontroversiel person,der her fremkommer med enægte samling guldklumper af en dybfyldt kærlighed til livet iblandet livslede. Ved en sammenligning med den franske udgave ses at alle prosadigtene er medtaget bortset fradet indledende, epilogen og nogle, der ikke blev færdiggjorte før hans død. Selv om oversættelsen er næsten 70 år gammel er den absolut gangbar i dag og fortjener stor udbredelse. Et poetiskmesterværk.

Læs hele vurderingen