Bøger / skønlitteratur / humor

70 ting du kan lave mens du er indlagt på hospitalet


Beskrivelse


Mental overlevelsesguide med sort, sort humor, for dem der er eller har været indlagt på hospitalet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2022

af

af

Heidi Mørch

d. 19. aug. 2022

Mental overlevelsesguide med sort, sort humor, for dem der er eller har været indlagt på hospitalet.

"Frygten kan være et fængsel. Håbet og humoren er din nøgle ud". Sådan lyder forfatterens udgangsreplik. Bogen sætter humoren i højsæde ved at præsentere 70 - meget radikale - forslag til at undgå hospitalskuller. Til hvert forslag gives en udførlig beskrivelse samt en liste over nødvendige remedier, ofte afsluttes med en fodnote med forfatterens egen erfaring.

Det vildeste gak og en sort humor. Udstyr og forberedelser til de enkelte forslag lader ikke Olsen-banden noget tilbage, fx skal der til forslag 21: "En sjov dag i elevatoren" bl.a. bruges et-dværg-gospelkor, en konfettikanon, fire lægekitler og flere save og økser. Når vi kommer til fodnoterne mærker vi alvoren bag; men uden at det nogensinde bliver rørstrømsk eller privatpinligt. Det er en meget fin blanding. En bog der nok bør fortæres i mindre bidder.

Opbygningen kan minde om den vidunderlige<t>24077934 At se ned på stjernerne og 100 andre filosofiske øvelser i hverdagen<t>. Humoristisk opmuntring til patienter og pårørende finder vi bl.a. i Maeve Binchys Smil ved sygesengen.