Bøger / skønlitteratur / dramatik

Abracadabra & Den forvandlede brudgom


Beskrivelse


Skuespil. To klassiske Holberg-komedier, hvor tjenestefolkene - henholdsvis Henrik og Pernille - spiller herskabet et puds. Abracadabra: 7 roller (mænd), 1 scene/location. Varighed: ca. 0,75 time. Den forvandlede brudgom: 5 roller (kvinder), 1 scene/location. Varighed: ca. 0,5 time.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2012

af

af

Per Månson

d. 2. nov. 2012

For både amatørskuespillere og professionelle og andre, der vil læse Holberg i et nutidigt sprog.

Vores nationaldramatiker er her bearbejdet af Bent Rasmussen, der både som skuespiller og instruktør bl.a. har præsenteret netop Holberg. Begge skuespil er klassiske herskabs/tjenestefolks-komedier spillet af henholdsvis mænd og kvinder med to af forfatterens faste karakterer - Henrik og Pernille - som hovedpersoner i hver sit stykke. Det er første gang, de to mindre kendte komedier formidles på nutidsdansk og en sammenligning med Holbergs originaltekst viser virkelig en udvikling i sproget. Bent Rasmussen har lavet en meget mundret, men trofast, opdatering, så det nu også vil være muligt for unge amatørskuespillere at opføre værkerne.

Den forvandlede brudgom findes bl.a. i Samtlige komedier i tre bind, 1984, mens Abracadabra bl.a. findes i tolvbindsudgaven fra 1969-1971.

En meget vellykket og trofast opdatering af to små klassiske komedier.



Informationer og udgaver