Til klassikerelskere, bryllupstalere og andre der har lyst til at hygge sig med disse franske middelalderbud på ægteskabets udfordringer og manderollen.
Hvem der skrev denne franske klassiker fra 1500-tallet er uvist, men den er bestemt underholdende. De 15 kapitler om ægteskabets glæder er reelt ironiske beskrivelser af de stakkels mænd, der frivilligt træder ind i rusen for derefter at sidde uhjælpeligt fast. De arme pjok trækkes rundt i manegen af pynte- og forlystelsessyge kvinder, ofte også troløse, og mændene henslæber livet med at indordne sig. Bogen har prolog og efterskrift med gennemgang af værket, dets opbygning og historie. Den fremtræder let og fin med tegninger af fangstnet - resultat af Foreningen for Boghåndværks designkonkurrence.
Manden bag nyoversættelsen og efterskriftet skrev i 1958 disputats om bogen, der i 1920 og 1946 udkom i Axel Broes oversættelse under titlen Ægtestandens femten glæder. Den kan måske bedst sammenlignes med arabiske al-Nafzawis seksualvejledning fra samme periode, Den duftende have, nyoversat i 2012.
Finurlig fransk middelalderklassiker om ægteskabets trængsler for de arme mænd, der lader sig indfange og køre om hjørner med af kvinder, der mest kun tænker på fest og mode. Bogen er et nydeligt stykke boghåndværk, nyoversat og kommenteret, der absolut kan underholde moderne mænd (og kvinder). Ved festlige lejligheder kan man evt. more sig med at diskutere, hvor meget mandens ægteskabelige udfordringer har ændret sig på 500 år.