Kærlighedens Veje

Tidsbilledet om kærligheden i det 18. årh. kan formidles til alle, der følger med i kvinders vilkår, den er for litteraturhistorisk interesserede og velegnet til periodelæsning i ungdomsuddannelserne.

En kaptajn på et skib i Middelhavet fortæller et rejseselskab om en ung kadet, der er draget af to kvinder. Den ene er den, han venter på, at blive gift med i Danmark, den anden er en græsk kvinde med et lille barn. Historien foregår over flere år, så alle pointer kommer med. Da fortællingen er slut, bliver der fokus på den enlige tavse kvinde i rejseselskabet, og hun gentænker sin situation langt hjemmefra. Hun er forelsket i en gift mand, som er bundet af sin syge kone. Hun rejser rundt som journalist og møder en tyrker, der tænder nye lidenskaber. Kærligheden set fra mandens og kvindens side er sat til debat. Det er tilsyneladende den oprindelige retskrivning, men der er ingen vejledning til ældre ords betydning. Romanen udkom første gang i 1895 og har hidtil kun været tilgængelig få steder. Forfatteren Erna Juel-Hansen (1845-1922) var bl.a. aktiv i kvindebevægelsen.

Temaet kan minde om V. Bergsøe: Fra Piazza del Popolo, 1866. Men også Agnes Henningsen og Amalie Skram skrev om lignende temaer.

Den lille roman sætter kærligheden, ægteskabet og drømmen om den eneste ene til debat ved fortælle historier set både fra mandens og kvindens side. Tidens lukkede rum bliver levende og nærværende, og romanen kan med sin realistiske stil sagtens formidles til nye generationer.

Læs hele vurderingen