Bøger / faglitteratur

Afkald på almagten


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. feb. 2019

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 13. feb. 2019

Skarp og tankeprovokerende filosofisk bog som tør spørge: "Hvorfor er vi ikke lykkeligere, hvorfor har vi det ikke bedre, når vi nu har så unikt gode muligheder for det?" For alle filosofisk interesserede, eller dig som blot indimellem reflekterer over begrebet "lykke".

"I arbejdet med bogen er jeg gået på uhæmmet strandhugst hos sociologer, psykologer, økonomer, filosoffer, skønlitterære forfattere og mange andre." Sådan skriver Morten Ebbe Juel Nielsen i forordet. Hans overordnede svar på spørgsmålet om, hvorfor vi ikke er så lykkelige som vi kan være, er at vi går for meget op i værdier, fordringer, forventninger og idealer. Det hæmmer lykken i rigtig at sprede vingerne ud. Vi skal som bogens titel siger give afkald på vores "Almagt". Bogen i to dele. Første del hedder "Almagt". Heri analyserer forfatteren vores liv "gennemsyret af for mange værdier og almagtsforestillinger". Anden del hedder "Veje frem og sten på vejen" med bud på, hvordan vi måske bliver lykkeligere. Et kort bud er: "Drop ikke ud, drosl ned!". Hvert kapitel har opsummering. Morten Ebbe Juul Nielsen er lektor i filosofi på Københavns Universitet og har også skrevet Forbandede sunddom.

Fantastisk velgørende og tankevækkende bud på, hvordan vi skrotter idiotien med at kunne og skulle alt, være almægtige, og hvordan vi undgår at blive afmægtige og måske fange den flygtige lykke.

Oplagt at sammenligne med Brinkmanns bøger fx Gå glip.