Bogens forfatter er 69 år og serber, men har siden 1963 boet i Sverige. Han lever af at oversætte og skriver bøger på begge sprog. Med denne roman udkommer han for første gang på dansk. Bogens kvindelige hovedperson er serber, men har siden hun var 7 år som datter af en gæstearbejder boet i Sverige. Bogen handler om rodløshed, om ikke at høre rigtigt til og være accepteret i nogen af de kulturer, man burde tilhøre. Svetlana er i Sverige mobbet i skolen, formår ikke at kæmpe for sine børn, og lever af at tolke på bedste beskub i et flygtningecenter, hvor hun er ugleset både af svenskere og flygtninge. Hun arver sin onkels hus i Serbien og rejser dertil for at overtage det. Hun bor i den forbindelse i 3 uger hos sin blinde farmor, som hun ikke har kendt før, begge ensomme og sårbare, men trods alt med et vist fællesskab i at forsvare værdierne og overlevere slægtens historier og skrøner. Popovic er en stor fortæller, med sans for poesi, natur, ondskab/sammenhold mellem mennesker, og individets evne til at opbygge hårde forsvarsskaller. Han tryllebinder sin læser i denne mærkelige, gribende og fængslende historie om den rodløse Svetlana, som bruger sin grænseløse fantasi til at undslippe rædslerne.