Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Alene i natten


Beskrivelse


Eva og lillebror Bo står for tidligt af toget, da det holder ved et sporskifte. Det er aften og mark og skov er uvante for de to. Er det mon et vildsvin eller blot et pindsvin? Eva og Bo møder Store Anni der på traktor er ved at pløje en mark. Hun hjælper Eva og Bo.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 1998

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 4. nov. 1998

En reel letlæsningsbog med en appellerende forside. Den 10-årige Eva og hendes lillebror Bo tager en aften alene med toget efter et besøg hos deres farmor. Ved en fejltagelse står de af toget midt ude på en mørk mark. De må igennem mange mere eller mindre uhyggelige oplevelser før de endelig bliver fundet og forenet med deres forældre. Teksten er sat i mindre blokke og er forholdsvis let at læse. Hist og her gode sort/hvid illustrationer der passer til bogens tone. Bogen kan læses fra 3. klasse. Et par steder i bogen fornemmer man, at det nok havde været en god ide at læse en eller to af de andre bøger i serien Eva-bøgerne før denne. Der udgives fire bind i serien samtidig og jeg har kun haft lejlighed til at læse det ene. Forfatteren har skrevet flere bøger til de mindre elever, bl.a. Med farmor på taget (1995) og Den grønne heks (1996).


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 1998

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 4. nov. 1998

Let læst bog for let øvede begynderlæsere fra 8-9 år. Det er en af fire bøger om Eva, hendes lillebror Bo og forældre Gitte og Lars fra Åby, en dansk provinsby. Eva og Bo står, efter et besøg hos farmor, for tidligt af toget om aftnen. Turen over marker og skove er fuld af uvante og lidt uhyggelige oplevelser, er pindsvinet mon et farligt vildsvin?. De møder store Anni kørende på traktor, som sørger for at de kommer hjem, og der er lagt op til et besøg hos Anni i dagslys. Det er et lille hverdagsgys, men historien mangler karakter og/eller charme, og illustrationer hjælper desværre ikke på det anonyme indtryk. Sørens Jessens̀ sort/hvide tegninger er lidt stive og understøtter ikke rigtig historiens vigtigste virkemidler: spændingen og gyset. Sproget og det læsetekniske er i orden i forhold til målgruppen. Forfatteren kendes for andre letlæsningsbøger.