Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den sorte borg


Beskrivelse


Eva vinder et gammelt billede. Det forestiller en skummel borg. Om natten hører Eva stemmer fra billedet. Der er én, der råber om hjælp. Hvordan kan Eva hjælpe?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 1998

af

af

Ulla Harne

d. 4. nov. 1998

10-årige Eva er hovedpersonen i en ny række let-læsningsbøger. Hun lever et almindeligt liv med lillebror, far og mor samt bedsteveninden Nana, som hun tit bliver meget uvenner med. I denne bog vinder Eva et billede på et loppemarked. Billedet i en flot guldramme forestiller en gammel skummel borg. Om natten drages Eva ind i billedet, hun kommer tilbage til en svunden tid og må hjælpe en tilfangetaget pige. Det er en spændende lille fortælling skrevet i et enkelt og let læst sprog. Der er mange kapitler og stor afstand mellem linierne. Eva-bøgerne vil tiltale de 8-10-årige piger, som godt kan lide mystiske ting og lidt uhygge. Flot forsidebilllede i farver tegnet af Søren Jessen, som også har tegnet de mange stregtegninger, som følger hele teksten. For de lidt øvede læsere i 8-10 års alderen.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 1998

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 4. nov. 1998

Her er en god fantasy letlæsningsbog - lix 10, der en ud af 4 bøger i en ny serie. Der kan anvendes af gode læsere i slutningen af 2. kl og opefter - samt til læsetræning for den lidt ældre, uøvede læser i 4.-5. kl.. Eva og Nana er gode veninder. På et loppemarked køber Eva et dystert billede af en gammel dame. Nana og Eva bliver uvenner, da Nana føler sig forbigået i forhold til Evas interesse for billedet. Det har den egenskab, at det trækker Eva tilbage til den tid, motivet forestiller. Her løser hun de problemer, den jævnaldrende pige har, og derefter vender hun tilbage til nutiden, bringer sit værelse tilbage til status quo - og forholdet til Nana? - det frtsætter sikkert i en af de andre bøger. Man får en fin fornemmelse af de to piger samt af de to forskellige miljøer, der fremkommer ved springet i tid. Det er pænt dagligdags og ukompliceret sprog med en enkelt knudret undtagelse. Illustratoren, der kendes siden tegneserien Juveltyven (93/17), har lavet tegninger, der passer fint til teksten - med en appellerende forside. Forfatteren kendes bl.a. for de 2 bind Verden - guder og helte (97/33), Den grønne heks (96/47) og Med farmor på taget (95/46).