Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Alene i slugten


Beskrivelse


Pamela har svært ved at forstå sin mors selvmord, og hver dag går hun til kløften som moren kastede sig ud fra, og hvor de elskede at komme sammen. Egentlig vil hun helst være i fred, men der er både skolen, veninden Joanne, faren og hans nye kæreste og så den gyselige Danielles flotte kæreste Matt.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2001

af

af

Lene Kristiansen

d. 19. mar. 2001

Canadisk ungdomsbog i en ny forlagsserie Pigeserien, hvis navn umiddelbart signalerer målgruppens køn og måske også samtidig antyder, at det ikke er det højere litterære niveau, der er tale om. Alene i slugten har et snert af trivi og giver samtidig et udmærket billede af den 14-årige Pamela. Hun er dybt fascineret af naturen, specielt af Lynn Canyon som er et smukt og farligt naturområde hvor hun bor. Året før begik hendes mor selvmord i kløften. Hun sprang ud fra en hængebro og Pamelas daglige ture er med til at bearbejde følelserne og årsagerne omkring hendes død. Bogen er skrevet som en dagbogsfortælling over knapt 3 måneder og handler også om veninder, skole og forholdet til faren (som er godt) og hans nye kæreste. Stilen er "amerikansk" med både ironi og humor, handlingen noget forudsigelig, og selvom et par af personerne nærmer sig klicheer, fremstår Pamela selv og de, der er tættest på hende troværdige. En lille kærlighedshistorie er der også plads til, og piger mellem 12 og 15 vil ikke føle sig snydt. Fin forside og dækkende bagsidetekst.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2001

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 19. mar. 2001

Med dette bind indledes en ny serie Pigeserien, og det er da også en rigtig pigebog læseren får i hånden. En bog fuld af følelser og tanker i dagbogens form. Dagbogen strækker sig over nogle måneder året efter at Pamelas mor har begået selvmord. Hendes andet barn har lidt vuggedøden og moderen rammes af en sindslidelse. Pamela er 14 år og går i 9. klasse. Efter moderens død føler hun sig udenfor og som iagttager til de andres fjas. Ofte opsøger hun den kløft hvor moderen tog sig af dage ved at kaste sig ud fra en bro. Hun og faderen har et nært og godt forhold, men de får ikke snakket om deres sorg. Da faderen træffer en ny kvinde føler Pam sig udenfor, men hun kommer alligevel til at holde af Jenn som kvinden hedder. I begyndelsen er bogen lidt tung og stillestående - der er mange skolebeskrivelser fra et stift canadisk skolesystem - men der kommer hurtigt spænding på og læseren lever sig ind i den kejtede piges sorg og afmagtsfølelse. Hendes bedste veninde er ikke alt for god og Pam har ikke succes hos det andet køn. Bogen forløses da en dum tøs fra klassen får hul på Pams sorg, og da Pam samtidig får hund og måske forelsker sig. Det er en fin roman til piger fra 6. kl. eller til en sorgkasse.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 26/27 (2001)

af

af

Kirsten Borberg

Årg. 118, nr. 26/27 (2001)


BUM

Årg. 18, nr. 1/2/3/4 (2001)

af

af

Anna Poulsen

Årg. 18, nr. 1/2/3/4 (2001)



Informationer og udgaver