Kirsten Mejlhede Krog har skrevet flere glimrende bøger for børn og unge, bl.a. også for læsehæmmede. At hun behersker eventyrformen, har hun vist i f.eks. bøgerne om Sukker-Stine. Også dennetitel er et eventyr, en fortælling om en familie, der er tilfredse med deres nøjsomme, afsondrede liv, indtil en tilfældigt forbipasserende kræmmer bringer et spejl til huse. Heri oplever konen ogde tre døtre, ja selv hunden og katten et vrangbillede afsig selv og deres tilværelse. Først da spejlet er borte, lever de lykkeligt videre. Der er overensstemmelse mellem form og indhold, menhistorien savner det udefinerlige, der karakteriserer det ægte eventyr og skaber fortryllelsen og magien. Omslagsillustrationen af de tre vrantne søstre foran spejlet er sjov, og illustrationerne igråtoner, især de små vignetter, føjer sig udmærket til teksten. Bogen kan læses fra 10 år og kan også bruges til oplæsning.