Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Alle tiders Berlin


Beskrivelse


Baggrundsmateriale for studie- eller turistture om byens historie og seværdigheder fra middelalder til nutid, præsenteret i tekst, kilder og billeder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 2013

af

af

Jytte Bræmer

d. 8. maj 2013

Tværfagligt undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne, men kan også anvendes som et supplement til de traditionelle rejseguides til Berlin.

Bogens disposition lægger op til studieturen til Berlin. Den første halvdel er en gennemgang af byens historie med udvalgte steder at besøge, der illustrerer de forskellige epoker af historien som slotte, pladser og eksempler på Østberlins byggeskik. De forskellige afsnit er forsynet med kildetekster, der relaterer til de forskellige perioder. Anden halvdel af bogen er helliget kulturhistorien: litteraturen, filmen og ikke mindst malerkunsten med en kort guide til nogle highlights på byens kunstmuseer. Sluttelig får man en introduktion til de kulturhistoriske museer, der fremhæver de oldtidshistoriske skatte på hhv. Neues Museum, Pergamon Museet og Altes Museum. Det er en bog, der gør det let at arbejde tværfagligt som forberedelse til studieturen. Gennemillustreret med fotos fra byen og museerne.

Kan sammenlignes med forlagets andre bøger i med titelbegyndelsen "Alle tiders". Her er der tidligere kommet bøger om Paris, Rom, København og London.

Et tværfagligt undervisningsmateriale til ungdomsuddannelserne, der er skræddersyet og velegnet som optakt til studieturen.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 198 (2013)

af

af

Sten Jacobsen

Nr. 198 (2013)