"På trods af at Lynne delvist bruger ELOnavnet, er her i realiteten tale om et soloalbum, da han selv både spiller flertallet af instrumenter og sidder i producerstolen. Men sounden er umiskendelig ELOsk. Det skyldes i høj grad Lynnes fortsat skarpe evne til at skrive både iørefaldende og medrivende popsange med skæve twists ... Futuristisk lyder musikken selvsagt ikke længere, men selv om albummets lyd måske både kan betegnes som kitschet og umoderne, så er »Alone In The Universe« alligevel et ganske fedt old school-bekendtskab, hvor Lynne beviser, at han fortsat har musikalsk berettigelse i det 21. århundrede".