Ursula K. Le Guins seneste roman fra 1985 er hendes mest imponerende utopi. I et fjernt, fremtidigt samfund i en californisk dal lever keshfolket i økologisk harmoni med hinanden og naturen påtrods af tidligere tiders forurening. Le Guins bog er en samling dokumenter, digte og faktaoplysninger om keshfolket og dets levevis. Altid hjem giver et kalejdoskopisk billede af et folk, der harfundet de sande værdier i en levevis i tæt samklang med naturen. Som helhed er bogens mange brudstykker brikker til en mosaik, der skildrer en af litteraturens smukkeste utopier. Margaret Chodoshar illustreret bogen med mere end 100 originaltegninger af steder, planter, dyr og symboler. Dette fuldender billedet af en videnskabelig 'fremtidsarkæologi'. Til bogen hører et kassettebånd medkeshfolkets musik på 'originalsproget' vedlagt oversættelse til engelsk og dansk. Romanen går så meget i dybden, at et tillæg på knap 120 sider til mindste detalje forklarer levevis, skikke, sprogosv. Le Guins bog eret væsentligt bud på en feministisk, økologisk måde at leve på, som sagtens kunne tage sit udgangspunkt i nutiden. Karsten Sand Iversen har atter leveret en fremragendeoversættelse af det på alle måder vægtige værk.