Film / fiktion til børn / komedier

Alvin og de frække jordegern 2


Beskrivelse


De tre syngende jordegernbrødre har stor succes i showbiz, da deres menneskeven Dave kommer ud for et uheld og ryger på hospitalet. Under hans sygdom skal de tre gutter gå i skole, men vender tilbage på de skrå brædder for at redde skolens musiklinje fra lukning.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juni 2010

af

af

Ulrich Breuning

d. 1. juni 2010

Den på alle måder forudsigelige efterfølger til Alvin og de frække jordegern lanceres som en familiefilm, hvor de nuttede små kræ især har appel til de yngste medlemmer. Men ganske som det var tilfældet med opus ét, er der mange sangnumre, der mest vil interessere samme publikum, som sætter pris på og nyder Melodi Grand Prix og X Factor. Filmens mange referencer til amerikansk popkultur og levevis samt skolegang er heller ikke møntet på børn, men på teenagere. Kort sagt: Målgruppen er diffus, men tæller næppe voksne mennesker.

De tre syngende jordegernbrødre, Alvin, Simon og Theodore - "En for alle og tre for en", har stor succes i showbiz, da deres menneskeven og mentor Dave kommer ud for et uheld og ryger på hospitalet. Under hans sygdom skal de tre gutter gå i skole, men vender tilbage på de skrå brædder for at redde skolens musiklinje fra lukning. Og her møder de kompetent modstand fra The Chipettes, tre syngende jordegernsøstre.

2. del fra 2009 udfylder samme skabelon som den første Alvin-film fra 2007 med sangnumre og en meget amerikansk historie om sammenhold, venskab og succes. Samspillet mellem computergenererede dyr og skuespillere af kød og blod fungerer fint, som det også var tilfældet i G-force, 2009. Og allerede i Mary Poppins, 1964 eksperimenterede Disney med en blanding af tegnefilm og live action.

Den første Alvin-film kunne ikke anbefales, og det kan denne sequel heller ikke. Plot og handling er for forudsigelig.


Berlingske tidende

d. 24. dec. 2009

af

af

Ann Lind Andersen

d. 24. dec. 2009


Jyllands-posten

d. 24. dec. 2009

af

af

Nanna Frank Rasmussen

d. 24. dec. 2009


Politiken

d. 24. dec. 2009

af

af

Søren Vinterberg

d. 24. dec. 2009