Film / nonfiktion

Am & pm Pilates mat workouts


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2010

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 24. juni 2010

Tilsammen består disse 5 dvd'er af et meget omfattende kursus i pilates, både for nybegynderen, den erfarne og også for instruktøren.

De 5 dvd'er har 3 forskellige amerikanske instruktører, som tilsammen har stor erfaring i at undervise i pilates. Den ene af instruktørerne er Jillian Hessel, hun er tidligere danser, som efter en rygskade begyndte at dyrke pilates, og hun har nu været træner i mere end 20 år. Hun lægger ikke skjul på, at det er svært at lære at lave øvelserne rigtigt, derfor har hun udarbejdet et system som specielt henvender sig til nybegynderen, B.E.A.M. - Breathe, Energize, Align og Move. Her er en dvd for begyndere, en med øvelser som er velegnede til at starte og slutte dagen med, en indeholder øvelser, som fokuserer på vægttab, en med øvelser, som styrker rygsøjlen og bagdelen, en med mere udfordrende øvelser. På hver dvd er der forskellige sværhedsgrader. Der er ikke mulighed for at vælge dansk oversættelse.

Pilates er et af de emner, som virkelig er godt dækket på dansk, også på dvd. Et opslag i mit bibliotek giver 13 poster, fra 2010 har vi bl.a. Pilates basic og Pilates flow. (og selv her midt i sommeren er de meget lånt ud).

Dvd'erne er egentlig udmærkede, med en god instruktion, men de er nok mest beregnede for folk, der i forvejen kender til systemet, og som søger ny inspiration. For nogle vil det være en mangel, at der ikke er mulighed for at vælge dansk tale.