Film / nonfiktion

Slip af med mummy tummy


Beskrivelse


En blanding af Pilates og traditionelle øvelser, der giver styrke og strammer op - og gør maven fladere, særlig efter graviditet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2012

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 22. maj 2012

En film, der især henvender sig til mødre - derfor den lidt fjollede titel (synes jeg), som hentyder til den topmave, som mange mødre har svært ved at komme af med efter fødslen. Men den kan også bruges af andre kvinder, der ønsker en flad mave og faste balder.

Millie Dobie har udviklet disse øvelser, som består af en blanding af Pilates og mere traditionel workout. Hun har lavet små ændringer i øvelserne kombineret med balanceøvelser, og dermed lover hun, at det er muligt at komme af med den lille topmave. Filmen består af en introduktion, opvarmning, et forløb, som varer 60 minutter og udstrækningsøvelser. Af udstyr er det bare nødvendigt med en måtte og så en stor elastik, som bliver brugt til nogen af øvelserne. Øvelserne kan laves af alle, og de er til at følge ud fra instruktionerne, også selv om man er nybegynder. Der er engelsk tale med dansk overstemme.

Charlotte Bircow har lavet en dvd, som hedder I form til fødslen og hurtig flad mave bagefter fra 2005, og derudover har vi andre film med øvelser for flad mave, bl.a. Flad mave med Pilates, 2008, og Flad mave for altid, 2004.

Filmen supplerer de andre film, vi har. Instruktionerne er nemme at følge, både for nybegynderen og den mere erfarne, men måske kan man ved første øjekast komme i tvivl om, hvad der egentlig menes med titlen.