Musik / operaarier

Amata dale tenebre


Anmeldelser (7)


NDR.de

d. 12. nov. 2021

af

af

Marcus Stäbler

d. 12. nov. 2021

"CD der Woche: Die üppige Leuchtkraft ihrer Stimme gehört zu den Markenzeichen von Anna Netrebko. Das ist auch auf dem neuen Album zu erleben ... Eine besondere Magie entfacht die Sängerin in manchen Pianissimo-Passagen ... Netrebko ist nicht in jedem Stil und jeder Sprache gleichermassen zu Hause. Mit den deutschen Texten hat sie ihre Probleme ... Insgesamt hinterlässt das Album bei mir einen gemischten Eindruck. Einige Arien sind teilweise ein bisschen mühsam zu hören - und in anderen entfacht Anna Netrebko dann wieder eine Opulenz und Fülle, die eine betörende Wirkung haben kann".


Politiken

d. 20. dec. 2021

af

af

Thomas Michelsen

d. 20. dec. 2021

"Netrebko har forsøgt at gå med den naturlige udvikling, som hendes sopranstemme har gennemgået, hvor den er vokset i volumen og mørknet i klangen. Hun er begyndt på de tunge tyske Wagner-operaer ... Men det tyske hos Strauss ligger slet ikke til Netrebko. Teksten blafrer her fra side til side om kap med en stemme, der også i to uddrag af operaer af Verdi virker ustyret ... Netrebko lader sin enorme russiske klang ryste som en rombudding ... og man skal frem til Puccini, før belønningen kommer. Her, i en arie fra 'Madame Butterfly' og en fra 'Manon Lescaut', får man heavy-Puccini med nerve og over the top-intensitet, der forløser den enorme, juicy kvalitet i stemmen ... La Scala-operaens orkester spiller vidunderligt under den erfarne maestro Riccardo Chailly".


Fono Forum

2021 Dezember

af

af

Manuel Brug

2021 Dezember

"Alle machen Konzept, Anna aber schmeckt nach Tuttifrutti ... Obwohl mit dem sorgfältigen Riccardo Chailly und dem opulent tönenden Orchestra del Teatro alla Scala akustisch beste Begleitumstände aufgeboten sind, wird man den Eindruck nicht los, hier erfülle eine Berühmtheit eine Pflichtübung. Vor allem wirkt die Auswahl der 14 Opernschnipsel zufällig ... Am besten klingt sie in diesem eitel-leeren Primadonnen-Produkt vergangener Plattentage in einer Rolle, die man sich endlich von ihr wünscht, Lisa in "Pique Dame". Deren grosse Arie hat alles, was man hier sonst vermisst: Beteiligtsein, Grösse, Leidenschaft".


Klassisk

2022, nr. 64

af

af

Charlotte Nørby

2022, nr. 64

"En samling af arier sunget af operakarakterer - kvinder som elsker og bøder for deres kærlighed ... Idéen med albummet er god og viser en kæmpe spændvidde i Netrebkos repertoire. Den russiske soprans stemme har naturligt nok forandret sig i de senere år. Den har stadig den fløjlsbløde og nu endnu mørkere glød, men den er også blevet bredere og kæmpestor - og til tider kødfuld. Og hvis jeg skal være ærlig, så synger hun ikke altid lige rent ... At Netrebko har noget på hjerte er tydeligt ... men hvor ville jeg dog ønske, at hun lod det tyske repertoire ligge ... Riccardo Chailly dirigerer loyalt, og Scala orkestret spiller dejligt ... For hardcore fans".


BBC music magazine

2021 Christmas

af

af

Alexandra Wilson (musikanmelder)

2021 Christmas

"The voice is weighty, muscular and so dark-hued as to be almost contralto-like in timbre; the characterisation is never less than forthright ... There is no doubting Netrebko's musical commitment, though some roles fit better than others. She is commanding as Elisabetta (Don Carlo), a role she added to her stage repertoire only last year, and in the meaty German roles".


Klassisk

2021, nr. 63

af

af

Andrew Mellor

2021, nr. 63

"Anna Netrebkos stemme lader til kun at blive bedre, og hendes seneste album med arier bliver noget af en gyser ... Dette er Netrebkos første soloalbum i fem år, og Deutsche Grammophon synes at satse alt på det. Fra de udsendte lydbidder lyder Netrebkos stemme ekstraordinær - fyrstelig, rig og blød - og orkestret bag hende er lige så storslået".


The gramophone

2021 November

af

af

Tim Ashley

2021 November

"Anna Netrebko's new recital is about love and emotional darkness ... which takes her into new territory at times but also allows her to revisit material with which we are already familiar ... It's a recital that arouses miced feelings, in truth ... One thing you notice is that she is in markedly better voice in some tracks than others ... She's in her element here [as Manon Lescaut], as she is with Tchaikovsky's Lisa, where the voice sounds beautiful and the emotional trajectory is wonderfully plotted and detailed ... It's an uneven recital overall, though enjoyable at its best".