Dette er en digtsamling inddelt i tre afsnit kaldet: "På flyvetur med Eros", "Blomster-drømme i al slags vejr" og "Vejrsymfoni." Digtene kredser om kærlighed, længsler og glæden ved dagligdagen ude på landet. Nogle af dem er rimede andre urimede. I teksternes univers indgår alskens botaniske blomster, af fugle er svalen en hyppig gæst, og man mærker tydeligt af ordvalget, og med den hyppighed hvormed farverne optræder, at forfatteren til disse tekster også befatter sig med det at male. Man overbevises af autenticiteten af digterens naturglæde og trang til at sætte følelserne på ord. Det er sympatisk, at forfatteren skriver så energisk og ærligt. Men jeg synes ikke, at det lykkes at iklæde alle disse personlige følelser et overbevisende kunstnerisk udtryk, der når ud over det private, ej heller at iklæde dybføltheden nogen original eller poetisk sprogdragt. Selve titlen Amygdala refererer til til det sted i hjernen, der har forbindelse med følelsernes hukommelse og lidenskaberne.