Beregnet for HF, Gymnasium og seminarier. Bogens 21 tekster er alle oversatte og kommenterede af Michael Helm. Der er bidrag af Proudhon, Kropotkin, Bakunin, Goldman m.fl. Der er lagt vægt på at vise grundlæggende fællestræk ved A., d.v.s. det der adskiller de forskellige retninger er trådt i baggrunden. Stimers individuelle A. er meget rimeligt kun nævnt i forbifarten. Bogen er opdelt i afsnit om "opgør m. stats- og autoritetsideer", kritik af statssocialismen (og dermed ortodoks marxisme), midlerne til målet, hvor myten om A. som terrorisme undergraves, og endeligt "brudstykker af en utopi". Helms indledning, kommentarer og hans efterskrift om A. i Spanien 1936/37 er særdeles instruktive appetitvækkere til yderligere fordybelse. Bogen er yderst velegnet til bibl.brug ved siden af f.ex. Guerin: Anarkismen, 1979, dog er litt.listen kritisabel: Da dansksproget litt, om A. er særdeles begrænset, burde de nyere udgaver, som H. ikke selv har oversat været medtaget (Bakunin: Gud ogstaten, 7977; antologien Anarkismen, 1970, som iflg. samtidig lekt.udtalelse er den eneste, der evt. kan erstatte denne bog. Anarkismens indflydelse i dag udover Welzel: Det anarkistiske menneske, 1979, være repræsenteret ved f.ex. Inge Eriksen: Ni liv, 1978.