Andenviolin er endnu en velskrevet og underholdende dameroman fra Mary Wesleys hånd. Den er fra 1988 og er hverken forfatterskabets bedste eller værste, men uforpligtende underholdning i mellemklassen. Som altid skriver Mary Wesley letløbende, og med en vittig og skarp dialog får hun sat forstillelse og dobbeltmoral på plads. Andenviolin foregår for en gang skyld ikke blandt det bedre borgerskab, men handler om almindelige mennesker i en almindelig lille engelsk landsby. Laura er i fyrrerne og lidt af en outsider. Hun klæder og opfører sig markant anderledes end de andre i byen, er ugift og skjuler ikke, at hun har elskere fra tid til anden. Den unge Claud med forfatterambitioner bliver betaget af hende, og han og Laura indleder et indviklet forhold til hinanden. I det hele taget er der mange forviklinger og mesalliancer i bogen, men alt falder om end noget utraditionelt på plads til sidst. Mary Wesley kan ikke dy sig for at lade flere personer gå igen fra roman til roman, så også i Andenviolin optræder gamle kendinge som bipersoner et charmerende træk som hendes store publikum nok vil vide at sætte pris på.