Bøger / skønlitteratur / roman

Anna og kongen : en roman


Beskrivelse


I året 1862 bliver en ung englænderinde, Anna Leonowens, ansat som lærerinde for kongen af Siams børn. Mødet med den fremmede kultur bliver en broget oplevelse, men trods modstand lykkes det hende at få et fortroligt forhold til den magtfulde konge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2000

af

af

Beth Høst

d. 28. feb. 2000

Vi kender historien "The King and I" fra klassiske Hollywood- og Broadway-produktioner. Nu er historien, der oprindeligt er baseret på Anna Leonowens dagbøger, filmatiseret igen, og som en slags sidegevinst – en "novelization", som amerikanerne siger – kommer så en roman på basis af filmmanuskriptet. Det behøver ikke nødvendigvis at resultere i et dårligt produkt. Fortællingens baggrund er den engelske kvinde, Annas ankomst til Siam, til Kong Mongkuts hof, hvor hun skal være lærer for hans 58 børn og nogle af hans mange koner. Hun har sine meningers mod, og får et nært forhold til regenten. Da bogens plot må følge filmens, bliver det en smule tableau-agtigt, vi flytter os fra "scene til scene". Miljø- og situationsbeskrivelserne er derimod fremragende, her kan man virkelig se "storfilmen", som annoncerne kalder den, for sig. Da bogen er lagt i hænderne på en rutineret underholdningsskribent (ikke tidligere oversat i dansk) og da fordanskningen også fungerer godt, så er det et gedigent underholdningsprodukt, vi har her. Bagerst i bogen henvises til Margaret Landons Hofliv i Siam, 1948, som indeholder dele af Annas dagbøger, og den er endnu at finde i det danske bibliotekssystem.