Til læsere af slægthistorier om mødet mellem den danske og fremmede kulturer, i hvilke magisk realisme spiller en afgørende rolle.
I fortsættelsen af Anna Rubina - slægt bliver Anna Rubina i 1977 født ind i sin dansk-pakistanske slægt, talende både dansk og urdu, og med viden om historiens voldelige gang, som hun forsøger at advare sin familie imod ved at overmale alle vægge med gruopvækkende tegninger af kommende rædsler. Vi følger AR's familie på begge sider, og hendes opvækst og ungdom, i hvilken en faster med bagudvendte fødder og en afdød hest spiller centrale roller. Hvor den magiske realisme i 1. del var charmerende, kammer den her over, især da AR som 2-årig taler med forfatterens stemme, og fasteren, som har levet et liv isoleret i en jordhule, lynhurtigt lærer at tale og skrive. Der er stadig magiske og opslugende passager om mødet mellem de to forskellige kulturer, men dog alt i alt noget ujævnt trav i forhold til 1. del.
2. del af Anna Rubina - slægt 2013, i hvilken magisk realisme på afgørende vis griber ind i historien. Integrationen af magisk realisme er her ikke vellykket i forhold til fx inspirations-kilderne i den latinamerikanske tradition.
Forfatterens indgående viden om pakistansk kultur og levevis sætter sit charmerende præg også på denne 2. del af familiehistorien om Anna Rubina og hendes dansk-pakistanske slægt. Dog er den overdrevne brug af magisk realisme som fremdrift for historien ikke særlig troværdig.