Det forrige romanudspil fra forfatteren kom i 1991 i form af Hildas sang. Historien om katten Artemis, er en fin lille hyldest til katten og dens væsen og til naturen i det hele taget. Vibeke Vasbo antyder i bogen hvorfor kærligheden og trangen til nærhed med dyr, er så altoverskyggende et behov hos hende, nemlig et forsøg på at mærke noget oprindeligt og uden forstillelse. Men historien er ikke tynget af lommefilosofiske betragtninger. Den beretter simpelthen om de 12 år, Vasbo havde med den elskede kat. Jeg smågrinede genkendende til katteepisoderne, men jeg er også katteelsker, om end ikke i samme dybe grad som Vasbo. Hvis man er katteejer, og hvis man genkender beskrivelsen af suset ved at komme tæt på ugleungen, opleve spættens geskæftighed eller fryden ved en sort nattehimmel, vil man også nyde historien om Artemis og glimtene fra Vasbos liv som præstekone i det lille sogn Ørslev i Vestsjælland, "lige lovlig tæt på Indre Mission". Vreden over at manden forlader hende til fordel for en ny og ung forelskelse, berøres kort og glimtvis. Hovedpersonen er og bliver Artemis.