Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Artemis Fowl - Atlantiskomplekset


Beskrivelse


Fantasy. Artemis er ikke længere sig selv. Han har fået Atlantiskomplekset og er blevet rar! Og det er ikke en god ting, når verden, mere end nogensinde, har brug for et geni, til at standse en katastrofe, der kan få konsekvenser for både feer og mennesker.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 2010

af

af

Martin W Hansen

d. 9. nov. 2010

Bogen henvender sig mest til seriens fans, ca. i alderen 11-16 år.

Det er det 7. bind i serien, og det er kendetegnet ved den humor og action-spækkede handling, som seriens øvrige bind også har været fyldt med. I dette bind er Artemis ikke længere sig selv, og det på mere end én måde. Han har fået et kompleks, der på den ene side gør ham voldsomt paranoid, og på den anden side spalter hans personlighed, så han halvdelen af tiden er en ukarakteristisk venlig version af sig selv. Det fører til mange sjove og nervepirrende episoder. Især da en meget farlig fange flygter fra Atlantis-fængslet og alle har brug for, at Artemis er sig selv. Sproget er humoristisk og let at læse. Forsiden ligner seriens øvrige og er rigtigt flot og farvestrålende. Bagsideteksten formidler indholdet godt.

Seriens blanding af nutid og feer er ret unik, men sprogligt og temamæssigt kan den godt sammenlignes med Anthony Horowitz' serie om De 5, som også vil interessere samme målgruppe.

Et godt bind i en stadig underholdende serie.